Erhverv og service
Erhverv — én samlet partner til alle byggeopgaver
Når din virksomhed har brug for håndværkere, er det afgørende at have en partner der møder op til tiden, arbejder struktureret og leverer det aftalte — uden at det forstyrrer din drift mere end nødvendigt.
Hos Pribo arbejder vi med erhvervskunder på Midt- og Sydsjælland og har gjort det i over 50 år. Vi kender kravene til erhvervsbyggeri og -vedligehold: stramme tidsplaner, krav til dokumentation, hensyn til medarbejdere og kunder i lokalet, og et behov for en samlet ansvarlig der koordinerer på tværs af fag.
Med egne tømrere, malere og en selvstændig entreprenørafdeling kan vi løfte langt de fleste opgaver selv — og vi er vant til at arbejde tæt sammen med arkitekter, ingeniører og projektledere på større projekter.
Hvad vi laver for erhvervskunder
Nybyggeri og ombygning Kontorbygninger, produktionsfaciliteter, butikslokaler, lagerhaller og institutioner. Vi tager hele opgaven eller samarbejder med din projektleder — alt efter hvad der passer bedst.
Vedligehold og løbende service Løbende vedligehold af erhvervsejendomme kræver en pålidelig partner der kender ejendommen og reagerer hurtigt. Vi tilbyder serviceaftaler der sikrer at din ejendom er i god stand året rundt.
Malerarbejde og overfladebehandling Indvendig og udvendig maling, facadebehandling, spartling og tapetsering. Pribos malerafdeling udfører professionelt malerarbejde for erhvervskunder med respekt for driften — vi koordinerer gerne arbejdstider så opgaven løses med mindst mulig gene.
Tag og facade Renovering, reparation og udskiftning af tage og facader på erhvervsbygninger. Vi arbejder med alle tagtyper og facadematerialer og rådgiver om de mest holdbare og vedligeholdelsesvenlige løsninger.
Entreprise og projektstyring Vi påtager os totalentrepriser og hovedentrepriser for erhvervskunder, boligselskaber og kommuner. Vi samler trådene, koordinerer alle faggrupper og sørger for at projektet landes til den aftalte tid og pris.
Lad os tage en snak
Service- og vedligeholdelsesaftaler
Med en serviceaftale hos Pribo er I sikret professionel hjælp når behovet opstår — uden at skulle finde en ny håndværker hver gang.
Vi har fast bemanding der kan træde til med kort varsel til alle typer serviceopgaver: udskiftning af fodpaneler og dørpartier, reparation af ruder, istandsættelse ved til- og fraflytninger, udbedring af forsikringsskader og hurtig assistance efter hærværk eller storm.
En serviceaftale giver jer:
Samlet dokumentation og overblik over udført arbejde
Prioriteret responstid ved akutte skader
Fast pris på aftalte serviceydelser
Én kontaktperson der kender ejendommen
Ofte stillede spørgsmål











